Feedback, der virker!

Kursus: Mandag den 11.marts kl. 10.00-16.00 på Reimarskolen, Kirke Alle 9, 6400 Sønderborg i lokale “Dybbøl”.

Der bliver rusket op i tidligere traditioner og sparket blidt til “plejer”.

I dette modul ser vi nærmere på både den feedback, eleverne skal have, før og mens de skriver, samt den vurdering, de skal have, efter de har skrevet, Sidst men ikke mindst kommer vi også omkring den evaluering, eleverne selv skal lave for at blive en god skriver.

Det kan være særdeles vanskeligt at nå omkring alle elever i en klasse, når der står feedback på programmet. I får derfor et konkret bud på, hvordan undervisningen helt lavpraktisk kan organiseres, så alle elever på et kvalificeret grundlag kan arbejde videre med at forbedre og færdiggøre deres tekster. Men også en struktur, der kan skabe skrivefællesskaber i klassen, hvor skrivning er noget, vi sammen bliver bedre til.

Som et alternativ til “rette-arbejdet” bliver I introduceret til, hvordan man kan lave klasseprofiler som et værktøj til læreren, hvor evaluering af klassen som helhed er baseret på fakta fremfor mavefornemmelser.

Det er “først til mølle”- princippet så skynd dig at sende en mail til mbap@ucsyd.dk for at tilmelde dig.

Fag:

Dansk